Interessant graf over prisudviklingen. I januar 2014 var det i gennemsnit 11284 kr per kvadratmeter for et hus. I januar 2024 hedder den 16760. En forskel på 5476 kroner eller næsten 50% stigning i forhold til 2014. Det svarer til en gennemsnitslig stigning på cirka 4% om året.
For ejerlejligheder ser det værre ud: I januar 2014 var det 20288 kr mens det i januar 2024 hedder 34278 kr. En forskel på 13990 kr eller en stigning på næsten 69% (nice). Det svarer til en gennemsnitslig årlig stigning på 5.38%
Man skal altså gerne have en lønforhøjelse på 5-6% hvert eneste år for at kunne følge med på boligmarkedet, eller i hvert fald 4% hvis det er huse. Og det er bare for at følge med, for slet ikke at tale om at komme tættere på.
Nice
…
Men tænker det meget er attraktive områder i de store byer der trækker gennemsnittet op. Tror stadig godt førstegangskøbere kan være med mange steder. Købte selv andelsbolig i Aalborg sidste år til 700 tkr., hvilket virker overkommeligt for mange, især hvis man er et par. Så det handler nok meget om at nye på boligmarkedet må finde sig i at gå på kompromis med beliggenheden.
Men tænker det meget er attraktive områder i de store byer der trækker gennemsnittet op.
Ja, det er det sikkert. Men på den anden side betyder det at de områder bliver mere og mere eliten og alle andre skubbes ud af byen.
Jeg tænker det gør noget grimt ved uligheden. Hvis vi var mere spredt rundt og ikke kun samlet i de store byer ville det måske være mere ligeligt.
Det er helt sikkert et problem. Hvis det bliver alt for dyrt tænker (håber) jeg at folk med ikke så godt betalte erhverv siger skidt i det og ikke kan tage arbejde i området mere. Så betyder det ikke så meget hvor rige folk der bor der bliver. Du kan jo ikke bruge penge i det lokale supermarked hvis der ikke er nogen personer der vil arbejde i det supermarked. Men lønnen stiger formentlig indtil nogen vil tage jobbet.
Det må simpelthen også stoppe på et tidspunkt. Det er ikke fordi jeg ved så meget om det, men jeg tænker at et nyt hus koster ca. tilladelser+arbejdskraft+materialeomkostninger+belliggenhed. De første 3 komponenter er relativt konstante (som i stiger nok ca. med inflation.). Det er den sidste (beliggenhed), som stiger eksponentielt nærmest nogen steder. Men på et tidspunkt vil beliggenhed være det meste af prisen, og så vil mange nok tænke at vi kan få bygget det samme hus til 20% af prisen herovre, hvilket vil sætte en stopper for at beliggenhed stiger for evigt. Måske tager jeg fejl, min model af verden passer ikke nødvendigvis til boligmarkedet.
Et stort problem synes jeg også er at gevinsten på bolig er skattefrit, mens vores aktiebeskatning er den højeste i verden. Det gør at det er potentielt rigtig lukrativt at spekulere i bolig i Danmark, også på grund af den relativt billige gearing igennem realkreditlån.
Undskyld den usammenhængende tankestrøm.
Hvis det bliver alt for dyrt tænker (håber) jeg at folk med ikke så godt betalte erhverv siger skidt i det og ikke kan tage arbejde i området mere.
Men man ser jo også at afstanden folk er villige (eller nødt til) at pendle stiger og stiger. “Ringsted er det nye Roskilde” har jeg hørt nogen sige. Man kan jo ikke bare beslutte sig for ikke at arbejde i byen, hvis der nærmest ikke er nogen andre muligheder.
Det må simpelthen også stoppe på et tidspunkt.
Hmmm… ja… måske. Måske på et tidspunkt. Men jeg tror:
- Vi er meget langt derfra. Urbanisering har været en ting siden 1800-tallet. Det har foregået i flere hundrede år, hvorfor skulle det stoppe nu/snart?
- Selv de største byer i Danmark er lilleputter i forhold til store byer i andre lande. “Store” byer i Danmark vil måske bare blive større og større, i lang tid endnu, hvilket vil få flere og flere folk til at samles i byerne.
Et stort problem synes jeg også er at gevinsten på bolig er skattefrit
Det er også helt hul i hovedet hvis du spørger mig. Som @EvilCartyen@feddit.dk sagde et andet sted i tråden, når du ejer noget bolig i byen, så er det som at printe penge. Det gør kun uligheden mellem land og by endnu værre.
Undskyld den usammenhængende tankestrøm.
Nej, tak for dit indslag, det er nogle interessante ting at tænke over! :)
Selv “yderområder” stiger ret meget i pris. Vi købte hus i Ringsted for 6 år siden, det er steget med over 1.5mio kr. siden vi købte det og det eneste vi har gjort er at smide solceller for 100k på taget.
Det sjove ved at mange anser Ringsted som meget langt fra kbh ifht. f.eks. Roskilde er, at det faktisk ikke tager ret meget længere at komme til kbh. Det tager max 10min mere med toget fra Ringsted til hovedbanen end fra Roskilde. Det hurtigste tog fra Roskilde tager 21min, det tager 28min fra Ringsted.
Well, de uattraktive områder i byerne ser også prisstigninger. Vi købte hus i Tilst i december 2019, og vores friværdi er bare eksploderet siden. Og Tilst er nok det sidste sted de fleste indfødte Aarhusianere vil bo, bortset nok fra ghettoerne.
Men tyder det ikke på at måske Tilst er blevet mere attraktivt så efter i er flyttet ind? (måske trækker i op, høhø). Jeg ved intet om Tilst (er første gang jeg hører navnet), men jeg ser bare på de fleste ting igennem udbud og efterspørgsel brillen. Hvis jeres hus er steget i værdi (mere end inflation) så må området næsten per definition være mere attraktivt end før.
Altså jo, det er blevet mere attraktivt ift. at alle andre områder også er steget meget i pris :) Det er svært at købe hus i de store byer, men når du har købt noget er det ligesom at printe penge. Det er skørt.
Tilst er en forstad til Aahus. Effekten fra Aarhus kan mærkes langt ud ad E45 motorvejen. Alt mellem Skanderborg og Randers syd stiger konstant på grund af efterspørgslen på boliger i pendler-afstand til Aarhus.
Det er en uheldig tendens fordi det resulterer i selvforstærkende “car dependency”. Selvom der er kommet en letbane, så kan udvidelsen af offentlige transport slet ikke følge med når boligerne til arbejdsstyrken i Aarhus bliver spredt over et område som er større end København.
Jeg har sagt det her en del gange før. Prisstigninger for huse og lejligheder der er højere end lønstigningerne kan ikke være stabilt. Det kan ikke lade sig gøre at det fortsætte sådan uendeligt.
Priserne kommer op langt sigt enten til at flade ud og maksimalt følge lønstigningerne, eller også kommer der flere store bump hvor de falder drastisk for så at stige unaturligt hurtigt igen.
Det bedste ville være reguleringer der holde dem under lønstigningerne, så vi kan undgå booms og crashes i boligmarkedet.
Lige som med inflationen burde det være en målsætning at det gennemsnitlige hus skal koste max 2x den gennemsnitlige lønindtægt. Eller noget i den stil. Og så er regeringen og/eller Nationalbanken forpligtet til at regulere så det forbliver sådan.
Men kan det alternativt ikke godt være stabilt hvis uligheden også stiger? Så de dyre huse bare bliver for de rige og alle andre skubbes ud af byerne.
