Har været en pisse fed weekend. Startede fredag med at være hjemme med barn syg. Det var virkelig hyggeligt. Vi fik fjumset lidt rundt udenfor i det gode vejr og fik udforsket en ukendt lokal skov. Vi hentede hendes søster klokken 13 da hun havde fri. I går tog jeg en meget lang cykeltur med min største datter. Vi cyklede ud i åmosen og udforskede den. Vi farede lidt vild, og jeg har smadret min telefon, så gps var ikke en mulighed. Pludselig kom vi til en asfalteret vej jeg kunne kende fra da jeg var barn. Så havde en ide om hvor vi befandt os. Da vi allerede var ret langt inde i turen, foreslog jeg at vi skulle tage præcis samme rute tilbage som vi havde taget ud. Men det var i min datters optik det mest kedelige og ueventyrsagtige man overhoved kunne gøre. Det kunne der slet ikke være tale om. Lidt længere nede ad den asfalterede vej kunne man køre ind ad en lille skovsti. Bevares, jeg kunne se at stien umiddelbart førte nogenlunde i den rigtige retning. Det viste sig at være den hyggeligste lille sti med meget varieret bevoksning og rødder der stak tydeligt frem over jorden. Værdig til en scene i ringenes herre. Den snoede sig ret tilfældigt, så det med at den ledte os i den rigtige retning, kunne jeg godt glemme. Efter en fantastisk tur langs eventyrstien, fandt vi almindelige grusskovveje igen, hvor vi drejede nogle gange mere. Jeg anede faktisk ikke hvor vi var. Vejene blev igen smallere og smallere og tydeligt mindre og mindre befærdede, ind til vi ramte ind i en større å ( som viste sig at være sandlyng å ). Vi holdte ind ved åen og spiste madpakke og fandt nogle svampe. Turen hjem samme vej vi var kommet fra ville være alt for lang. Så vi måtte bare fortsætte. Skulle vi følge åen med eller mod flyderetningen? Jeg troede faktisk det var selve åmose å, så jeg valgte med, da jeg ved hvilken større vej den krydser. Min datter blev ved med at prøve at lokke os i hvad hun mente var den forkerte vej, da hun gerne ville fare endnu mere vild så vi skulle blive nødt til at sove i skoven. Der havde fornyligt kørt en grødeskæremaskine - sådan en maskine der renser åen for vandplanter så den ikke lukker til - så der var heldigvis ok fremkommeligt. Vi cyklede i semi højt græs, blødt jord og somme tider bunker af vandplanter der var blevet smidt af maskinen. Nogle steder måtte vi trække. Da vi kom til en bro der førte til en mere fremkommelig vej, måtte vi tage den, og efter god tids cyklen langs den, kom vi endelig til et sted jeg kendte. Kun ca 8 km hjemmefra. Puha. 10 ud af 10. Kan kun anbefale at tage ud i åmosen med jeres børn.

Min datter kunne ikke slippe tanken om at sove udenfor. Så hun lavede en simpel overnatningsplads ala dem hun havde set i alene i vildmarken. En snor spændt ud mellem to træer med en presenning over. Hun sankede selv aftensmad. Et græskar og majs fra køkkenhaven, æg fra hønsehuset, hasselnødder, havregryn fra køkkenskabet. Klokken 20 kom hun indenfor for at få en frikadelleburger, da hendes græskar-majs-havregrød over bål ikke var blevet så lækker. Men det lykkedes hende at sove udenfor i hendes hjemmelade overdække. Synes sgu hun er sej.