Det er vel også et symptom på at den gennemsnitlige dansker er presset og ikke føler at man har tid til at handle ind. Som en der selv i en periode har brugt hello fresh (kan ikke anbefale) så var det da fint nok. Ikke super avanceret mad, en det smagte altid helt fint og var rart ikke at skulle handle ind eller planlægge måltider. I dag bruger jeg Aarstidernes blandede grøntsagskasser som er langt bedre. Der er ingen opskrift, det skal man selv finde på, men kvaliteten er langt bedre end supermarkederne. De har også måltidskasser som dog er for dyre til at jeg gider, men jeg har hørt fra venner som har prøvet dem at der er rigtig gode.
Jeg tror ikke rigtig på den med at folk glemmer at lave mad. Jeg tror mere at folk i lang tid er kært fast i standard retter som er på tilbud i supermarkederne eller mangler vejledning til noget nyt. Prøv f.eks at købe krydderier i netto eller Rema. Det er simpelthen deprimerende så lidt de har. Prøv også f.eks at finde lammekød! Eller prøv at finde citrongræs, pak choi, eller æbler der ikke er tyske eller pink lady. Stort set umuligt.
Samtidig er der mange som bare prioriterer mad langt lavere end deres andre hobbier, og det er vel så fint nok de vælger måltidskasser over pizzaer.
Synes at artiklen her er lidt ensidigt og mangler nuance.
Prøv f.eks at købe krydderier i netto eller Rema. Det er simpelthen deprimerende så lidt de har. Prøv også f.eks at finde lammekød! Eller prøv at finde citrongræs, pak choi, eller æbler der ikke er tyske eller pink lady. Stort set umuligt.
Det danskernes ensidige fokus på pris pris pris der har kørt kvaliteten helt i bund på alt. Folk siger en masse fint, men når de står ved køledisken så er det ikke økoflæsk til 80kr/kg der ryger i kurven.
Danskere ville æde lort, bare det var billigt nok.
Spørg i butikkerne efter det i mangler, i vores kvickly hjælper det ofte.
Jeg er lidt i den modsatte grøft, jeg handler kun ind 1 gang om ugen - til gengæld kører jeg gerne i en 3-4 butikker for at få de rigtige varer når jeg mangler dem. Dvs. Netto til alm dagligvarer, Karroum efter mellemøstlige basisvarer (bulgur, nogle grøntsager) og olivenolie fra levanten, Asia Town efter vietnamesiske og thailandske ting + tofu, og så Østens Sol efter ris og soya og kokosmælk og den slags.
Jeg er klar over at det ikke er en mulighed for de fleste, men der skal vel være nogle fordele ved at bo i Aarhus V!
Jeg har aldrig prøvet dem, så skal ikke kunne udtale mig om hvorvidt de er ringe.
Førhen bestilte jeg ofte dogmekassen eller lign. fra Aarstiderne og fandt på noget at lave ud fra hvad der var i den, lidt som en udfordring. Men jeg er nok heller ikke som gennemsnittet på det punkt.
Så længe de får et sundt måltid ud af det, så ser jeg nu ikke helt hvad problemet er, det er vel ofte ret dyrt at bruge de kasser? Men ja, man skal ikke undervurdere hvor langt folk er villige til at gå for at undgå at tænke selv.
Men ja, man skal ikke undervurdere hvor langt folk er villige til at gå for at undgå at tænke selv
Jeg er ret dårlig til at sammensætte et måltid hvis jeg ikke kender det godt og grundigt eller hvis jeg ikke har en opskrift. Kan man kalde mig semi mad-blind, ja måske. Jeg har forsøgt i mange år, både med måltider og kager (har lavet over 100 forskellige kager) - og det er ikke fordi lysten ikke har været der, men talentet bliver bare ikke til noget. Så det er lidt provokerende at, fordi du kan finde ud af det, så skal du nedgøre os andre som ikke kan. Fortsat god dag.
Det var absolut ikke for at nedgøre. Du forsøger netop ikke at undgå at tænke selv. Du har jo forsøgt i stor stil. Fundet ud af det ikke var der dine stærke sider var. Det er absolut helt fair. Jeg bor selv sammen med sådan en :)
Jeg tænker på dem der slet ikke gider gøre forsøget. Den der ikke gider tage stilling til ting, som de udemærket kan. Nogle bruger nærmest mere energi på at undgå at tage stilling til noget end de ville have gjort ved at gøre det.
Det virker som en storm i et glas vand. I DRs artikel om JPs artikel bliver det ikke specificeret, hvilke kasser, der er tale om udover at “det er til travle mennesker”. Restaurantanmelderen Niels Lillelund bekræfter sin egen anmeldelse og konstaterer uden at bakke det op med andet end fornemmelsen i mavsen, og hans egen test af retter til travle mennesker, at danskere ikke ved hvad vi skal stille op med kyllingen foran os (og andre råvarer må man gå ud fra). Det er doven journalistisk fra både DR og JP, som skaber de ønskede klik.
Det er noget tid siden, jeg sidst havde måltidskasser, men dengang var generelt grønt og kød i højere kvalitet end det jeg kunne købe hos de lokale supermarkeder. Bevares, der var aldrig meget protein, men det der var, var godt. Og så var det en fin måde at få udvidet horisonten i forhold til retter. Flere af dem er stadig i rotation. Jeg er helt enig med TDCN i, at det snarere hænger sammen med, at folk ikke har tid til at købe ind og at vi er kørt fast i de samme retter.
Jeg lavede statistik på det i går og i løbet af et år laver vi 64 forskellige retter (på ca. 300 dage), hvilket ikke er dårligt, men det kunne også blive bedre. Det er bare med at finde tid i hverdagen til at skifte ud og tilføje.
Jeg lavede statistik på det i går og i løbet af et år laver vi 64 forskellige retter (på ca. 300 dage), hvilket ikke er dårligt, men det kunne også blive bedre. Det er bare med at finde tid i hverdagen til at skifte ud og tilføje.
Jeg kan knapt huske hvad jeg fik at spise i forgårs…
64 forskellige retter
Har du den liste? Nu er jeg nysgerrig!
Hah ja, vi laver madplan for 1-2 måneder ad gangen og så har jeg lavet en oversigt baseret på det.
En ikke fuldstændig liste. 1 er mest børnevenligt, 3 nægter de nærmest at spise. Tidsforbrug 2 betyder det helst skal være i weekenden
Pizza bliver lavet klart mest (fordi det er en fredagstradition) efterfulgt af friske forårsruller, tortillas, rødspætter og belugalinsesalat. Generelt scorer forskellige måder at få ungerne til spise salat/gnavegrønt relativt højt.
