Dette er tråden, hvor man kan snakke løst og fast om alt der har med mad at gøre.
Hvad har du lavet i ugens løb, og hvad står menuen på i weekenden? Uanset om menuen er pasta med ketchup eller créme brûlée, er man velkommen til at dele det
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver torsdag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God lille-fredag og bon appétit!
Jeg har været vegetar i 10+ år, men inden vi fik børn aftalte vi at vi skulle finde en løsning, som gjorde at vi ikke skulle lave to retter hver aften, da vi ikke vil opvokse vores børn som vegetarer, og min kone er heller ikke vegetar.
Jeg kan ikke forestille mig nogensinde at spise kød fra industrialiseret landbrug, men jeg har ikke det store problem med at spise ikke-opdrættet vildtkød.
Vi har heldigvis rigtig gode muligheder for altid at kunne købe vildtkød, så det er primært det kød vi køber. Men nogen gange, så bliver der købt noget kylling eller andet kød, som min kone og børn spiser, men som jeg ikke gør.
Vores ældste er 5 år og undrer sig selvfølgelig over, hvorfor jeg nogengange spiser kylling (fasan), og andre gange ikke gør (kylling).
Jeg er i et dilemma omkring hvornår jeg skal fortælle hende hvordan det hænger sammen for mig. Jeg har ikke lyst til at skulle præge nogen til at være i mod det industrialiserede landbrug, og slet ikke mine børn. Det er en konklusion de selv evt. må nå til en dag.
Modsat, så er det også akavet at tale uden om. Jeg har aldrig rigtig tænkt over hvordan jeg skulle håndtere den her situation, når børnene blev gamle nok, men nu er jeg her…
Har i nogen erfaringer med lignende, eller bare nogle gode råd, eller nogen holdninger?
Det er længe siden jeg har læst et dilemma der ville gøre det godt i Mads og monopolet 🙂
Kadeau til at stå fast på dine holdninger.
Jeg skal ikke kloge mig på børneopdragelse. (Endnu)
Men man ender vel hurtigt i noget med at mor er skurk fordi hun ikke er lige så god ved dyrene som far? Og der er hende der ender med at stå på mål for det?
Haha, det havde jeg ikke engang tænkt over, men nu ser jeg helt tydeligt den situation. “Mor, hvorfor synes du ikke det er synd for
dørendyrene, når far gør?”. Hun skal være klar med argumenterne, vores ældste accepterer ikke dårlige svar.Jeg ville være ærlig og sige at jeg ikke har lyst til at spise kød fra dyr der ikke har levet et godt liv. Så kan de jo selv bestemme om de har det på samme måde.
Tja, det synes jeg bare er en hård retorik over for en 5-årig, og hvis de så vælger at fortsætte med kød, så har de implicit sagt, at de er okay med at dyr ikke har et godt liv. Jeg synes nok egentlig bare, at børn ikke skal forholde sig til sådan nogle ting.
Man kan sige det uden at sige det på en hård måde, men det bestemmer du jo selv 🙂 du kender jo også dit barn bedst. Mine børn ville have det fint med den besked, jeg er faktisk temmeligt sikker på at jeg har sagt noget lignende.
Jeg er hverken vegetar eller holder mig 100% til vildt eller frilandskød, men jeg tænker ikke rigtigt der er nogle der får noget ud af at man pakker tingene unødvendigt ind. Industriel kødproduktion er et problem, dyrene har det naturligvis dårligere end dem der lever frie liv, osv.
Men det kan da godt være det er et emne for en 7-årig og ikke en 5-årig.
Hvorfor ikke? Hvis du skulle præge nogen, så skulle det da være dine børn? Jeg vil faktisk sige at du jo ikke kan undgå at præge dem på den ene eller anden måde. Du præger dem vel også til høflighed og venlighed og andre moralske ting? Hvorfor trækker du en streg ved kost? Jeg forstår godt at du ikke gider præge andre voksne mennesker (det er deres egen sag og de kan allerede have taget stilling osv.) men dine børn er da en anden sag.
Det er nok fordi, at jeg ikke synes børn skal blive vegetarer.
Det er egentlig præcis derfor jeg ikke vil præge min børn til at have en holdning omkring dyrevelfærd og deres kost.
De har ikke haft tid til at danne sig deres egen holdning, og når jeg kommer med min holdning, så præger det dem netop og min holdning bliver højst sandsynligt også deres holdning, og jeg vil ikke have de bliver vegetarer, fordi jeg er/var det, men fordi de selv vil det.
Måske er det fordi jeg synes, at vegetarisme stadig er kontroversielt blandt størstedelen af befolkningen. Jeg vil da ønske at folk tænkte at vegetarisme var en lige så naturlig en holdning som at være af den holdning at man skal være sød mod andre.
At være vegetar er besværligt, og jeg er den eneste i min og min kones familie som er vegetar (eller hvad man skal kalde det er jeg). Og, jeg ser helt sikkert, at de ville blive irriteret på mig, hvis jeg har fået mine børn til at blive vegetarer. Men, hvis de helt selv når frem til den konklusion, så er der ikke så meget at sige til det.
Så vil jeg selvfølgelig præge dem til at være søde mod andre, og dyr, og sikre at de behandler andre med respekt, osv, osv, og håber at det vil præge deres måde at se omverden på. Når de så en dag har et bedre billede af deres omverden, så tager jeg dem gerne med ud på en bondegård, og viser dem hvilken vilkår deres mad lever under, og så håber jeg selvfølgelig de vil synes at det er synd for dyrene, men gør de ikke (hvilket jeg ærlig talt har svært ved at forstå, at man ikke synes), så accepterer jeg det.
Jeg vil nok heller aldrig fortælle dem hvilket parti de skal stemme på, men jeg håber at jeg får opdraget dem sådan, at de aldrig ville stemme på folk som Lars Bojesen, Inger Støjberg, Rasmus Paludan, osv.
Det giver mening, tror godt jeg forstår dit perspektiv :)