256 kr* leveret til døren

*

*medlemspris. Ellers 285kr + 29kr til pakkeriet.

Medlemsskab koster 700 kr om året og giver gratis levering og pakning. Køb 11 gange på et år og det er tjænt hjem.

.

Vi er hjemme hos os begyndt at bruge Aarstiderne da jeg er blevet træt af kvaliteten i de danske supermarkeder og de sindsyge mængder af plastik alle mine frugt og grønt skal pakkes ind i (især økologiske vare er mega slemme).

Hvad med jer. Hvordan er jeres indkøbsvaner i forhold til frugt og grønt?

Selv handler jeg altid ind efter følgende model

  • dansk økologisk
  • dansk
  • EU økologisk
  • EU
  • økologisk frugt.
  • andet kun om nødvendigt ellers undvære.

Jeg prioriterer på denne måde med økologi først for at undgå sprøjtegifte og så derefter handle lokalt for at minimere CO2 til Transport. Dette er ikke baseret på en masse data, men blot en antagelse om at tingene hænger sådan samme. Jeg er spændt på at høre om i prioritere anderledes eller ud fra noget mere databaseret.

Jeg har indtil videre købt 3 forskellige frugt og grønt kasser hos Aarstiderne og været rigtig godt tilfreds både med prisen og især kvaliteten som er langt over hvad man ellers kan få i supermarkederne. Jeg er også glad for at få nogle mere spændende lokale vare som jeg ellers ikke lige selv havde tænkt på at købe eller vare som slet ikke kan købes, så som Catalogna salat og et kæmpe fennikel med hele toppen på begge fra Danmark som jeg ellers ikke ville have haft mulighed for at købe andre steder.

Tingene er heller ikke pakket ind i en hel masse plastik. Jeg er af den overbevisning at når tingene pakkes ind i plastik er der også et lidt usynligt madspild fordi hvis en enkelt citron eller løg i et net er blevet dårligt så smides hele nettet bare ud, eller også er jeg tvunget til at købe store mængder som jeg ikke kan nå at bruge inden det bliver dårligt. F.eks hvem skal bruge 2kg løg på en gang? Jeg ved godt at argumentere er at grøntsager kan holde sig længere når de er pakket ind, men for fanden da, mine citroner og hvidløg behøver det da ikke og det samme for et kålhoved.

Derudover er jeg ærgerlig over af at mange vare som kan dyrkes i Danmark stadig importeres fra langbortistan i store mængder så så som løg, gulerødder, forårsløg, kål, rødbeder etc. I netto er virkelig mange vare ikke danske og af tvivlsom kvalitet.

Hvordan er jeres oplevelse og har i prøvet grøntsags kasserne fra Aarstiderne?

  • SorteKanin@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    6
    ·
    edit-2
    2 months ago

    Jeg er spændt på at høre om i prioritere anderledes eller ud fra noget mere databaseret.

    Jeg må indrømme at jeg går efter den billigste, uagtet om det er økologi, dansk, fra EU eller ej. Forskellige årsager:

    1. “Økologi” er et lidt løst koncept og det er ikke altid nemt at sige om det er godt eller skidt.
    2. Min mavefornemmelse siger at der er en ikke-triviel mængde snyd med økologi. Men jeg har ingen data at bygge det på for at være ærlig.
    3. Som jeg forstår det er økologi primært noget der hjælper miljøet og ikke klimaet eller din individuelle sundhed.
      1. Økologiske varer er funktionelt de samme varer som ikke-økologiske. De er lige sunde for dig at spise. Mængden af sprøjtegift er negligerbar og dem uden sprøjtegift kan have mere insektlort eller andet netop fordi der ikke er brugt gift. Og uanset hvad så skyller du jo grøntsagerne alligevel, ikke? Det er en god idé uanset om det er økologisk eller ej.
      2. Økologisk landbrug producerer mindre mad på samme areal og er dermed værre for klimaet, i den forstand at den samme mængde mad kunne produceres på mindre land og dermed med mindre CO2-udledning.
      3. Økologisk landbrug er dog bedre for det lokale miljø (men ikke det globale klima), da sprøjtegift og gødning ikke spreder sig ud i miljøet i samme mængde.

    Jeg baserer det ikke på så forfærdeligt meget, men har da læst og hørt forskellige ting der har informeret det syn. Men helt klar på at blive udfordret på det.

    Jeg brugte også aarstiderne for nogle år siden men endte med at melde fra igen da jeg egentlig ikke synes det er så stort et problem at handle selv. Hvis jeg boede længere væk fra et supermarked ville jeg nok overveje det mere.

    • TDCN@feddit.dkOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      6
      ·
      2 months ago

      Når jeg nævner sprøjtemidler så er det faktisk ikke for min egen skyld. Ved godt at mængden vi spiser er så lille det er ligegyldigt… Jeg tænker faktisk mest på miljøet og de dyr som lever (eller ikke lever længere) der hvor der sprøjtes. Det kan ødelægge økosystemet og drikkevandet.

      • Limfjorden@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        6
        ·
        2 months ago

        Økologi stiller også krav til den mængde antibiotika dyr kan få, hvis de er syge. Så Økologiske dyr bidrager også mindre til at skabe antibiotika resistente bakterier.