Jeg kom på feddit da Reddit lavede deres API stunt for en halvandet år siden, og har nydt det. Indholdsmæssigt var det ret sparsomt til at starte med, men det blev og bliver hele tiden bedre, synes jeg.

Til at starte med gjorde jeg som jeg gjorde på Mastodon, fulgte en helvedes masse fællesskaber, fordi der ikke er nogen algoritme der skubber ting i ens retning, men mange af de fællesskaber jeg tilmeldte mig var ret stille.

I løbet af de sidste par 3-4 måneder har jeg oplevet at mit All-feed er blevet en del mere livligt, og med en større variation i fællesskaber der dukker op.

Er det en afspejling af, at der er kommet et ryk af brugere til Lemmy, eller er det pga. nogle ændringer i softwaren? Jeg tænker umiddelbart at Scaled-metoden for sortering kan hjælpe på noget mere dynamik i feedet, men det er trods alt ikke den funktion der laver mere indhold. Der er selvfølgelig også kommet nogle bølger af brugere, især over den sidste måned, så det har nok også medvirket til mere indhold og mere liv herinde.

Er der andre der har den opfattelse, at der er kommet mere liv herinde, og mere indhold, eller er det bare mig?

  • SorteKanin@feddit.dkM
    link
    fedilink
    arrow-up
    17
    ·
    edit-2
    2 days ago

    Er det en afspejling af, at der er kommet et ryk af brugere til Lemmy

    Ja.

    Grafen her viser Feddit.dk’s syn på antallet af nye brugere per instans den kender til (det er altså kun hvad Feddit.dk kan se, men det er jo nogenlunde repræsentativt tænker jeg). Som man kan se er der sket en stor stigning siden slut-januar.

    Det er altså ikke kun Feddit.dk der får flere brugere i disse dage, som man kan se i denne måneds finansrapport. Det er hele fediverset der oplever en strøm af brugere.