Mirco synes som sædvanlig, at de skingre demokrater er alt for meget. Synes I også de er hysteriske og skal vise embedet respekt, eller er det forståeligt, at de kæmper med næb og klør? Personligt ærgrer det mig mest, at oppositionen er splittet op i så mange lejre, at der ikke er nogen klar kommunikation, som befolkningen kan forankre deres modstand i.
Der var meget der var rablende sindssygt under den tale. Det at at der kom hånlige grin, selv fra Vance, da han sagde “the incredible people of Greenland”, at han fortsat insisterer på at told løser alt, fortsatte trusler om besættelse af både Canada og Grønland og meget mere. Han snakker også som om han har kureret kræft og løst hungersnød på de 6 uger han har været på posten.
Jeg kan dog godt frygte at han gør alvor af hans annekteringstrusler de næste fire år. Han har også udskiftet den øverste leder af militæret med en meget uerfaren Trump-elskende overløjtnant.
Jeg hørte en i p1 morgen om at det sindssyge er, at de sindsyge ting han siger er ved at blive normaliseret, så han kan sige noget galt, men fordi han sagde noget endnu vildere sidste uge, så kommer omverdenen ikke længere i alarmberedskab.
Jeg er også begyndt at gå meget mindre op i, hvad Trump egentlig siger og mere op i, hvad der kommer fra Musk, som er nærmest 100% ren 30’er fascisme, og indtil videre flugter den politiske udvikling meget fint med det.