Jeg er i gang med en større omstrukturering af mit liv. Jeg er bl.a. ihærdigt igang med en meget onfattende degoogle proces. Det er godt nok vildt hvor meget Google, man er viklet ind i. Samtidig er jeg optaget af minimalisme, mere nærvær, tid og ægte menneskelige relationer. I bund og grund vil jeg gerne helt væk fra smartphones. Jeg har prøvet et par gange, men vendt tilbage, fordi, ja, tilværelsen bliver besværlig uden. Der er netbank, MobilePay, MitID osv osv. I dag fald vi så i diskussionen igen herhjemme. Vi kom ikke til enighed og er begge meget i tvivl om det overhovedet er reelt og ideelt muligt, at leve helt smartphone frit anno 2025. Hvad tænker I?
Jeg har kørt 3 år nu, uden smartphone. Som andre i tråden, så har jeg en gammel tablet her hjemme til at håndtere MobilePay, som efterhåndenn er den eneste app baseret platform jeg har tilbage. Alt andet tilgår jeg fra computeren, hvor jeg sætter mig ned og giver mig tid til banken, eboks, aula, bogføring osv, istedet for at det bliver gjordt lige en en hurtig vendning.
Jeg køre til dagligt rundt som i elektriker og bruger navigationen som er i bilen. Der findes stadig parkerings automater rundt omkring på gadehjørnerne, så parkerings apps er ikke livsnødvendige. Bevares, man skal måske gå et lille stykker for at finde dem, men de er der.
På musik fronten er jeg gået ned af den vej, hvor jeg har købt mig i Ipod og har moddet den lidt. Det er jeg blevet ret glad for, da det er blevet et aktivt valg hvilket musik jeg høre og om jeg overhovet skal høre musik, i stedet for at man per automatik startede spotify lige så snart der var stille.
At rende rundt med en lille telefon til hverdag, gør så at hvis jeg skal låne en iphone eller ligende til et opkald, så fåles det nærmest som at stå med en ipad op ved øret!
Kort fortalt, så fungere hverdagen helt fint uden smartphone.