To kommentarer til dette som jeg synes er vigtige at snakke om. Disclaimer så er jeg selv nyligt diagnosticeret [mand] og får en lille smule medicin for det hvilket er en enorm hjælp. Mine symptomer har været mere lig hvad man ser hos piger hvorfor jeg sikkert ikke har været diagnosticeret før nu.

Det første er at i mine øjne er ADHD underdiagnostiseret og jeg er kun glad for at se at flere kan få den hjælp de har brug for. Jeg synes det ville være mærkeligt hvis der kun er halvt så mange piger som drenge med ADHD. Det er ca 80% arveligt så der vil vel naturligt komme flere og flere. Der er ikke umiddelbart noget som gør at det kun er drenge som arver. Pigerne burde føle drengene og der skal indhentes en del.

Det andet er en kommentar til sidst i artiklen hvor de skriver:

Symptomerne kan dæmpes uden medicin, hvis rammerne bliver ændret, så en pige med adhd ikke nødvendigvis skal sidde stille i 45 minutter, men skolen eller arbejdspladsen bruger diagnosen som en drivkraft, i stedet for noget der skal fjernes. Derfor er det heller ikke alle, der skal i livslang behandling med medicin, hvis rammerne er de rigtige.

Til det kan jeg kun sige at hvis du vil bruge ADHD som en drivkraft så er det vigtigt at personen først er bekendt med sin ADHD og at personen har det godt mentalt. At være uden medicin gør for mig f.eks ikke at jeg ikke kan sidde stille. Det har intet med det at gøre. Istedet brænder jeg ud energimæssigt enormt hurtigt så efter arbejde eller skole var jeg før fuldstændig flad og havde 0 energi til mig selv. Jeg troede jeg bare var svag eller forkert men set i bakspejlet var min hjerne konstant på overarbejde for at kompensere. Nok havde jeg drivkraft før, men blev enormt deprimeret, træt, usikker og angst. Min hjerne skulle navigere i konstant støj. Det var ikke rammerne omkring mig. Tro mig jeg har prøvet alt i forhold til forskellige rammer.

Nu hvor jeg får lidt støtte kan jeg langt bedre organisere min drivkraft og være målrettet uden at skulle kompensere hele tiden for at holde distationerne for døren. Jeg føler at den kommentar i artiklen er typisk nerotypiske som ikke forstår hvordan ADHD føles indefra. Kommentaren siger i mine øre “bare omstukturer dig lidt og tag dog samme, så kan du meget mere”. Hvilket på ingen måde er hvordan tingene fungerer. Med medicin bliver hovedet klart og så kommer der først skub på energien og drivkraften. Man skal først lære hvordan ens drivkraft kan fokuseres og medicin er en kæmpe hjælp. Så kan det være at man senere i livet har mindre brug for den når man har lært hvordan man kan fokusere og samle tankerne. At tilbageholde medicin tidligt i diagnostisering en er en dum ide synes jeg.