Så live leak er ikke længere en del af ordforrådet i udskolingen?
For halvandet årti siden var det på wideboard i frikvarteret, lidt til grin hvor lalleglade skoler har været i forhold til firewalls i rigtig mange år
Det splitsekund du virkelig lægger et stramt blokeringsfilter (eller allowlist) på netværket, bliver telefonen den interessante enhed igen.
…eller eleverne putter SIM-kort i deres PCere…
Det er bestemt også en risiko. Det fører så hen til diskussionen om hvad “private skærme” dækker over (eller burde dække over) i Mettes tale. Mit eget ønskescenarie ville klart være, at alle elever har en arbejdsPC og at ansatte har arbejdsPC og arbejdstlf, så alle private devices holdes ude af skolen. Så undgår vi SIM-kort, gamerPC’er samt at ansatte har Aula (og en masse billeder af eleverne) på deres private telefoner. Sidstnævnte er lidt CPR-problematikken igen, for en kompromitteret telefon kan potentielt give adgang til ret meget følsom information om børnene.
Det er en god pointe. Men burde også være løsbart. At computeren også er et problem (det var den allerede i min folkeskoletid, der sluttede for 15 år siden - og i øvrigt også i min gymnasietid, faktisk), er klart, så forhåbentlig kan fokus på problemerne med mobiler være den ‘rambuk’ der fører til en bredere diskussion af de problemtaitske aspekter ved internet og digitalisering i en skolesammenhæng (uden at man glemmer de positive aspekter, som også findes her og der)
Bestemt, den kan bare hurtigt ende “mellem to stole” i forhold til at fjerne distraktionerne og give undervisningen mere fokus, og selve dannelseselementet i forhold til den verden, der venter derude efter skolelivet.
Ja, enig. Distraktionerne er det største problem
Det er jo som minimum begge dele. Det splitsekund du virkelig lægger et stramt blokeringsfilter (eller allowlist) på netværket, bliver telefonen den interessante enhed igen.
Det er også nemt at kalde mere på mere analog undervisning (og den analoge undervisning er fucking vigtig), men det er igen et spørgsmål om ressourcer og idioti.
https://www.folkeskolen.dk/debat/vi-investerer-i-laeremidler-uden-at-ane-hvad-der-virker/
Ifølge en analyse fra Danske Undervisningsforlag bruger Danmark omkring 501 kroner per elev om året på læremidler i grundskolen. I Norge er tallet 1.180 kroner, i Finland 977 kroner og i Sverige 632 kroner.
Vi ligger nederst Norden på et område, der burde være en prioritet, når vi har smidt så mange penge efter hardware. Herudover har vi over 4.000 læringsmål som de digitale ressourcer skal arbejde med. Det er alle de ingredienser, vi skal bruge for at sikre, at de digitale læremidler ikke lever op til vores forventninger i dag.
Det er ikke fordi alt skal være Augmented Reality som nogle af LIFE fondens forløb, men jeg tror ikke mange af eksperterne tilbage i 2012 havde regnet med, at området ville udvikle sig så lidt. Mange af de store digitale fagportaler er primært de samme tekster og billeder, eleverne alligevel ville møde i en fysisk bog, med en enkelt video her og der. Nå ja, og så et kæmpe bjerg af selvrettende træningsopgaver.
men jeg tror ikke mange af eksperterne tilbage i 2012 havde regnet med, at området ville udvikle sig så lidt
Mindes den her Veritaseum-video.
Den havde jeg helt glemt! Ja, den beskriver problemet virkelig godt.
