De her “se her”, “skarp pris”, og hvad de ellers kan finde på at kalde dem, irriterer mig så meget. Så skriv dog hvad før prisen eller besparelsen er!
En gennemsnitlig besparelse per varer på under 70 ører er ikke skarp pris.
Væltet skorsten ovre.
Og det er ikke som om at det stopper der. Man må elske “medlemsordninger” som tillader f.eks. Lidl at sælge deres kunders forbrugsmønstre til skumle data-brokers for det dobbelte af den “besparelse” deres kunder får ud af det.
Bullshit. Hvad med noget godt gammeldags købmandskab? Sæt en rimelig pris, tag mine penge og lad mig så for satan være i fred når jeg har forladt etablissementet.
Så er Rema1000 vel det bedste bud?
Måske? Jeg har ikke lige en i nærheden.
Ah okay, ja så hjælper det ikke så meget. Rema har eksempelvis ikke medlemsapp, medlemstilbud eller mængderabat (fx en for 25 og to for 40),så mange af bekymringerne ved Lidl osv. er ikke rigtig i spil med Rema. De har dog en app med login til scanselv.
Og det sidste er fair nok, så længe man har muligheden for ikke at bruge det ved at stille sig i en kø. Hvordan er deres prisniveau så generelt ift. til konkurrenterne?
Det kan man også sagtens.
I forhold til prisniveau plejer de at ligge i top 3, når medierne laver “indkøbskurv-tests”:
Det bliver jo ikke meget bedre. Jeg må se om jeg kan finde en tæt nok på mig til at gøre det en praktisk valgmulighed. Jeg er typisk på gåben, og selvom ekstra motion altid er velkommen, hvis vi snakker 5km hver vej den ene af hvilken er med stort læs på… :)
Det er jo det - og selvom det er motion, er det trods alt også tid, man ikke rigtig kan bruge på andre ting. Jeg ville nok selv bruge de ekstra penge i en anden butik, hvis alternativet var 2 gange 5 kilometer på gåben. Jeg bruger dog cykel dagligt, så den distance er hurtigt overstået.
Rema er god på priserne og kvaliteten er også ganske fin på frugt og grønt. Bedre end Netto’s i hvert tilfælde.
Jeg er lidt harm over at de bevidst bruger for meget billig arbejdskraft (unge og flexjob osv.), men så længe de overholder reglerne, så er det svært at give de enkelte købmænd skylden.
Jeg har det fint med at de tilbyder folk et flexjob. Dem er der alt for få af derude. De er med til at afhjælpe et samfundsproblem.
Min lokale Rema har en kassemedarbejder der er det vi førhen kaldte mongol. Ved ikke hvad man kalder det denne uge og er nok også lidt ligeglad, men han gør det godt, er serviceminded men er også på nedsat tid. Det fungerer fint.
Hmm, jeg ved ikke så meget om det med ungearbejdere, umiddelbart synes jeg at jeg ser det i alle supermarkeder?
I forhold til flexjobbere synes jeg det er værd at nævne, at der er ret høj ledighed (~14%) blandt dem. Hvis Rema kan bruge dem er det langt bedre, end at de går ledige.
Der har jeg det omvendt en del mere stramt med Coop og Salling Group, da de har historik med at bruge ret mange virksomhedspraktikanter uden at give dem job bagefter.. Jeg ved dog ikke om de stadig gør dette.Flexjob er en ganske fin ordning for nogle med funktionsnedsættelse til at kunne deltage i arbejdsmarkedet.
Problemet i supermarkeder er at de ofte arbejder på samme niveau som folk med fuld funktionalitet, men kun får en procentdel af lønnen beregnet i forhold til deres funktionsnedsættelse. Altså, hvis du sidder ved kassen på flexjob, så kører du jo lige så mange varer igennem båndet i ligeså mange timer som en normal ansat, uanset at du kun får… lad os sige 70% af lønnen. Så betaler kommunen differencen op til dagpenge.
Det kan være fint nok hvis de i stedet tilbyder at den ansatte laver mere skånsomme opgaver, som f.eks. at trimme hylder i eget tempo.
Rema er selvstændige butikker, så de gør tingene på forskellige måder, og det kan være meget forskelligt. Men… Rema’s hovedkontor er meget flinke til at hjælpe de selvstændige købmænd med at optimere økonomien ved at guide dem til at bruge de her ordninger. Vi kan i hvert tilfælde se at Rema bruger det i højere grad end andre. Super at de gerne vil hjælpe mange med funktionsnedsættelse, men når de har hele butikker som er næsten fuldt bemandet med flexjobbere, så begynder det at se mystisk ud. Det minder lidt om historien i USA om Walmart som oplærer de ansatte i at søge food stamps som en del af ansættelsen. Så slemt er det nok ikke, men det er på vej derhenad hvis de bevidst foretrækker flexjobbere fremfor almindelige ansatte.
For de flexjob ansatte kan det måske være lige meget, hvis det højeste de alligevel kan tjene er dagpengesatsen før kommunen laver modregning. Problemet kommer senere når de normale ansatte får løbende stigninger i mindstelønnen iht. overenskomst eller individuelle lønsamtaler. Det får flexjobbere ikke. De får den samme løn, år efter år, som kommunen har aftalt med butikken. De går altså i stå i forhold til den almindelige lønudvikling og har fuldstændigt fået fjernet deres ret til at forhandle deres egne vilkår.
Bevares. Det er ikke altsammen skidt. Der er masser af gode eksempler også.
Det er dog også rigtig vanskeligt at finde nogen flexjobbere som tør stille sig frem og kræve bedre vilkår, fordi de jo netop er super taknemmelige for at få lov til at arbejde. Så det bliver en rosenrød fortælling på trods af at de bliver snydt i forhold til en almindelig ansættelse og selvom de potentielt set medvirker til at butikkerne suger penge ud af kommunen i stedet for bare at lave en normal ansættelse for de samme opgaver.
Så jo, det er da dejligt at de kan få arbejde i butikkerne. De burde bare få samme betaling og vilkår som alle andre der udfører det samme arbejde.
Mht. ungearbejdere, så kom der nye regler sidste år. Det er nok lidt for tidligt at se hvordan det påvirker arbejdsmarkedet, men de er i hvert tilfælde også i højere grad i butikkerne end før.
Det kan godt være, jeg har bare aldrig set eksempler på folk i flexjob, som matcher din sætning om “hvis du sidder ved kassen på flexjob, så kører du jo lige så mange varer igennem båndet i ligeså mange timer som en normal ansat, uanset at du kun får… lad os sige 70% af lønnen. Så betaler kommunen differencen op til dagpenge.”. Dem jeg har set på flexjob har langt færre timer, og vil som udgangspunkt have opgaver, der er tilpasset flexjobberens udfordringer.
Hvis der vitterlig er nogen der kan udføre arbejdet lige så godt og lige så længe som almindeligt ansatte, burde de slet ikke være kandidater til at komme på flexjob ordningen.
Timeantallet er ikke så væsentligt. Hvis det var den eneste parameter, hvorfor kan de så ikke få det samme i løn og vilkår som andre timeansatte, som også kun arbejder få timer om ugen helt frivilligt?
Giv dem dog en almindelig ansættelseskontrakt i stedet for at lave en studeaftale med kommunen.
Der burde være en reel funktionsnedsættelse i jobbets funktion for at få lov til at ansætte folk under flexjob. Hvis én person arbejder en time og en anden også arbejder en time, så skal jeg kunne se en forskel i resultaterne på den time, som viser at den enes funktion er nedsat. Det sker jo ikke i kasselinjen. Enten kan man sidde der eller også kan man ikke. Det er ikke i orden at dem der sidder der får forskellig løn, hvis ikke der er forskel på deres arbejde eller resultatet af arbejdet.
Det er jo også fuldt ud lovligt at give en person med funktionsnedsættelse en almindelig ansættelseskontrakt. Man er som arbejdsgiver ikke tvunget til at betale mindre til personer med nedsat funktion.
En person med autisme kan godt skrælle kartofler lige så godt som en person uden diagnose. Det behøver ikke udnyttes, men reglerne opfordrer til det.
Tilføjelse: Et eksempel fra virkeligheden, navnet er fitkivt.
Lars er svært mental handicappet. Han er normeret til fleksjob på kun 1 time om ugen hos den lokale kro.
Hans opgave er at tage imod varer når buddet ankommer kl.13, vaske grønsagerne og lægge dem på de rigtige hylder, så køkkenmedhjælperne som kommer kl.14 kan “preppe” dem til når kokken ankommer kl.15.
En dag melder køkkenmedhjælperen sig syg. Kroejeren ringer rundt uden held, så han spørger om Lars kan blive lidt længere og hjælpe til i køkkenet så godt som han kan. Det vil Lars gerne. Han synes det er fedt at hjælpe. Kokken og kroejeren hjælper selvfølgelig også til.
Lars får fri kl.01 om natten efter opvasken er taget. Han har arbejdet 12 timer uden pause.
Nattevagten på hans bosted er overrasket da han ankommer midt om natten. De troede han var gået hjem til sin familie kl.14.
Lars får betaling for en 1 time. I hans tilfælde er det 1/37 del af en timeløn, for han er jo i flexjob. Så omkring 3 kroner.
Han er bare stolt fordi der var brug for ham og han kunne hjælpe.
Alle er glade. Især kroejeren.
“Hvis det var den eneste parameter” men det er det jo heller ikke, jeg nævner “og vil som udgangspunkt have opgaver, der er tilpasset flexjobberens udfordringer.” lige bagefter. De her personer kommer jo i flexjobsordning fordi de jo netop ikke har kunnet skaffe sig en almindelig ansættelseskontrakt af forskellige årsager. Der vil være forskellige praktikker og arbejdsprøvninger, hvor arbejdsevnen/effektivitet bliver vurderet sammen med det antal timer, personen kan holde til.
Rema kunne godt ansætte nogen på 5 timer med en almindelig ansættelseskontrakt, men så ville de formentlig langt hellere ansætte én anden person på fuld tid i stedet for 2-5 flexjobbere med samme samlede timetal.
Jeg er heller ikke enig i din udlægning om, at kassearbejde er det samme. Der kan være kæmpe forskel på hastigheden mellem en hurtig og en langsom kassearbejder. Det er vel de færreste flexjobbere, der bliver sat ved kassen i “rush hour” kl 15-17, for der skal det gå hurtigt.
Jeg er ret sikker på, at dit eksempel med Lars er helt forkert.
- Lars’ effektivitet med den specifikke opgave (vaske og placere grøntsager) skal vurderes med en procentsats, hvor 100% er hvad en almindelig ansat ville kunne gøre. Det er den procentsats, der bruges til at udregne Lars’ løn per time.
- Hvis Lars arbejder flere timer end aftalt, skal han enten aflønnes for de ekstra timer eller afspadsere dem på et andet tidspunkt. Det du nævner er lige så meget snyd som hvis Lars var ansat på normale vilkår, og kroejer “glemte” at sætte den ekstra vagt på lønsedlen.
- Det kan da aldrig blive 1/37 del af en normal timeløn, med mindre hans effektivitet er under 3%.
Skarp pris viser vel ikke nogen besparelse? Ikke at jeg er uenig, men “skarp pris” betyder jo ikke “nedsat” men “vi synes det her er billigt”.
Det ved jeg ikke. Nogen gange er det vel, og andre gange er det ikke rigtig. Jeg ved det ikke, og synes bilkas måde at sætte det op på er forvirrende. Der er “se her”, “Bilka avisen”, “skarp pris”, “plus pris” og så forskellige kombinationer, og så en hvor der er vist besparelsen:

Nemligs oversigt her virker lidt mere overskuelig:

“Se her” er vist den mest ukreative måde at få folk til at se her.
Jeg havde tre varer i kurven hos Bilka2Go og der stod (som i OPs screenshot) at den samlede værdi for varerne var 135 kr, men når jeg lagde beløbene sammen var det kun 85 kr. Ved ikke hvordan det virker, men for mig tænkte jeg at det er en fejl i deres system og jeg muligvis vil blive faktureret mere end jeg burde… man tænker jo at de har styr på det, men jeg bliver i tvivl …


