Lifehack: bare slå dine børn, så behøver de ikke fri og farlig leg men trives fint i kælderen.
indholdsadvarsel
/S
Der er mange gode ting ved at komme ud i naturen.
Når børn træder på en rådden gren og falder ned:
Lærer de ikke bare at kende forskel på friske og rådne grene.
De lærer også at man kan slå sig, og rent faktisk være helt ok bagefter.
Begge ting er vigtige. Men sidstnævnte giver tillid til at man kan træde ud i verden og holde til de knubs verden kan give.
Hvis man aldrig lærer at man kommer sig efter knubs, og hvis man lever en overbeskyttet tilværelse, lærer man måske ikke nødvendigvis at forstå at verden ikke er farlig?
Og ligegyldigt hvor højt et træ man kravler op i så kommer man altid ned igen.
Der er sjovt nok INGEN børn der stadig sidder i træer, som de ikke kunne komme ned fra. Så den er god nok.
Det eneste men jeg ser er de sociale medier, især ved de lidt større unger. Lige så snart én af dem har set en video med noget dumt er der en risiko for, at de prøver at gentage videoen.
Min generation sad og så Jackass, og alligevel overlevede de fleste af os.
Selv med Jackass er der en eller anden grad af moderation, som ofte mangler i SoMe. Herudover var der (personlig anekdote) også generelt en forståelse af, at det Jackass gjorde var både dumt og farligt, og at man netop ikke skulle gøre de samme ting. Med SoMe trends er det ofte i stedet ting, der ikke nødvendigvis anses som farlige (“it’s just a prank bro”), der pludselig bliver livstruende.
Eksempler: https://abc13.com/post/dangerous-tiktok-challenge-causes-child-head-injuries/5959067/ https://nypost.com/2026/05/29/us-news/dangerous-tiktok-challenge-associated-with-rise-in-benadryl-overdoses/
Med det sagt er der selvfølgelig også SoMe videoer, hvor man burde kunne regne ud, at det åbenlyst er fucking farligt, fx couch surfing.
Overskriften er alt for skarp. Der er nærmere tale om at børnene skal lege, hvor der er visse risikoelementer som at man kan slå sig. Jeg vil også gerne slå et slag for at der ikke er noget galt i at være et forsigtigt gemyt såvel som mere spændingssøgende
Jeg hentede min 6-årige fra spejder i går, hvor de havde gået rundt med vaders på i strandkanten for at finde dyr. Han var skvattet og havde slået hovedet ned i en sten og fået en ordentlig bule i panden, og selvom han var i fint humør igen da jeg hentede ham, fortalte han om hvordan han havde været bange for at dø (det var han nok ikke, men det var en voldsom oplevelse), og at han var blevet meget forskrækket og troede at han havde brækket nakken.
Der var ikke sket noget rigtigt alvorligt, så jeg var egentlig glad for at han havde gjort sig den her erfaring og følt den frygt man føler når noget går galt, for jeg vil meget hellere have at han prøver det på en glat sten i strandkanten som 6-årig fremfor på en 1.5m høj mur i en brandert som 16-årig, og jeg tror at erfaringen er med til at justere hans fremtidige evne til at vurdere risici.
